På fredag er det afsted til Spanien, hvor det nu gælder sæsonens første etapeløb. Det er min første tur til spanien, første gang jeg skal køre internationalt så tidligt på sæsonen og første gang jeg skal danne par med engelske Sally Bigham. Det sidste er det bedste! Jeg glæder mig virkelig til at køre med Sally. Vi har flere gange deltaget i de samme etapeløb; Cape Epic og Trans Germany og vi har cylet mod hinanden rigtig mange gange; Bikefestival i Riva og Willingen, EM og VM. Sally er friendly, glad, hurtig, seriøs og jeg tror vi får det sjovt sammen. Hendes kæreste Dave kommer med som support.
Løbet starter på søndag og går over 6 dage. Først tre dage med base på lækkert hotel i Cordoba og så tre dage i Jaen. 700 km og 16.000 hm skal vi tilbagelægge. Længst bliver fjerde etape, hvor vi først nærmer os mål efter 143 km og 3100 hm. Sandsynligvis noget mere krævende (i både tid og kræfter) end min almindelige “skole-onsdag” fra kl. 8.10-13.50, til gengæld skal jeg så ikke træne om eftermiddagen!
Terrænnet er jeg spæmdt på at se eftersom jeg aldrig har cyklet i det spanske fastland -kun Mallorca i februar. Vi tager afsted med lette hardtails og slangeløse dæk, og vi håber desuden på fint vejr. Det kan tilsyneladende være noget skiftende på denne årstid.
Etapeløbet køres for første gang i år, men jeg kunne forestille mig at det kan blive rigtig populært, fordi det ligger så tidligt at man kan bruge det som alternativ til træningslejr. Ikke dårligt at køre opmærkede, nye ruter hver dag og samtidigt slippe for at bekymre sig om sin bagage. For profferne er der UCI-points og gode pengepræmier.
Egentligt skal skolelærere jo undervise i uge 9, men på Ingrid Jespersens Gymnasieskole har jeg fået meget opbakning og vidde rammer, så jeg både kan passe undervisningen i 7.a, 8.b og 9.a og samtidigt rejse med MTB Landsholdet til World Cups, på træningslejr og nu etapeløb. Det er jeg utrolig taknemmelig for.
I dag kørte jeg mit første udenlandske xc-race i Voroklini, Cypern.
Til min overraskelse blev jeg nummer tre efter en slovensk pige og Annika, som kørte helt suværent og faktisk kom i mål 10 minuter før mig.
Banen var 6 km lang og i store træk en lang stigning og så en lang mega sjov nedkørsel. Da vi trænede på banen i torsdags var nedkørslen frygtelig stenet og derfor meget skræmmende. Tit skal man lige vænne sig tekniske nedkørsler her i starten af sæsonen. I går kørte jeg banen to gange, men med låst forgaffel, så det var stadig ret vildt. I dag blev det bare sjovere og sjovere!
Det er dejligt at min ilddåb er overstået nu, jeg var rigtig nervøs for hvordan jeg ville placere mig i forhold til de andre piger både taget i betragtning af hvor tidligt på sæsonen det er og hvordan mit lærerjob på fuld tid har ændret min vintertræning. Nu er jeg fuld af motivation for næste udfordring! Andalucien Bike Race i Spanien… nå nej… 9.a i dansk tirsdag morgen!
Det er første gang jeg træner på Cypern! Men ikke sidste. Mens ugens vejr i Danmark har været iskoldt, så har vi haft 24, 18, 17 og 21 grader i snit! Har er grusveje, fede spor og mange asfalterede veje nærmest uden trafik.
Det er let at komme hertil med fly og en svensk/tysk cykelrejse-arrangør har taget sig af resten.
På søndag skal jeg deltage i første afdeling af Sunshine Cup; her er en del rigtig dygtige ryttere til start, så det bliver virkelig spændende.
Banen er lidt svær med mange sten og måske bliver det regnvejr, men ligegyldigt resultatet, så har jeg haft en super træningsuge hernede.
Fed, fed bane med mange højdemeter og en lang biltur til og fra med nogle gode venner!
Mærkeligt at man ikke kører store forhindringer oftere, når det nu er så vildt sjovt!
Sidste weekend var jeg med til min første landsholdssamling. Selvom jeg kendte alle som var med, så var det alligevel en speciel oplevelse at få lov at være til samling som en del af landsholdet.
Tidligere har jeg bare været med på sidelinjen og lånt et sæt tøj til et par mesterskaber. Nu er jeg en del af holdet og det føles som en lille personlig sejr.
Vi gennemgik sæsonnens løb, holdets ryttere og hjælpere og så kørte vi et par timer i en mudret Hareskov. Det var rigtig fedt, sjovt og slet ikke så mudret og koldt som forventet!
Efter nogle tekniske øvelser, som fx af-og-på-cyklen-i-fart var der frokost og individuel snak.
Første løb med Landsholdet bliver Bundesligaløbet i Münsingen midt i april.
Løbet består af seks etaper. Foto: www.andaluciabikerace.com
Det er næsten ikke til at forstå, når man cykler rundt herhjemme i masser af tøj, med kolde, våde tæer, DR’s P1 i ørerne og en efterhånden betragtelig mavedelle! MEN nu nærmer vinterens træningshøjdepunkt sig! Træningslejrene på Mallorca, Playitas (Fuerte Ventura), Tenerife, Cypern, Spanien som man mindes med lige dele rædsel og glæde: Øm numse, troperegn, uendelige højdemeter og stive ben efter 6x4timer i sadlen; dejligt vejr, korte bukser, lun vind i ansigtet, fede spor, sol, lækre hoteller og masser af hvile og skønlitteratur.
Denne vinter rejser jeg afsted to gange. Først i skolernes vinterferie, som jeg jo helst skal holde mig indenfor og dernæst i uge 9.
Vinterferien bliver træning på Cypern, for så har jeg mulighed for at deltage i Cross Country’ens sæsonpræmiere: Sunshine Cup, som afholdes over tre weekender tre forskellige steder på Cypern. Selv deltager jeg bare i den første inden turen går hjem til 7.a, 8.b og 9.a som sikkert vil blive rigtig kede af at undvære mig mere end en uge!
Ugen efter går rejsen så til Spanien, hvor jeg skal deltage i Andalucia Bike Race. Det er første gang etapeløbet afholdes og indtil videre er kun første etapes rute kendt, men alle bliver på ca. 80 km. Jeg kender ikke terrænnet, og ved endnu ikke hvem jeg kommer til at køre for og med. Men sikkert er det, at det bliver super fedt! Dejligt vejr, god mad og helt sikkert sjove, fede spor!
Den perfekte træningsmulighed for dem som gerne vil se nye spor uden at skulle kigge i kort eller GPS hele tiden. Desuden får man vasket sin cykel efter hver etape og der er tre feed zones pr. etape. Det koster kun 250,- pr. deltager, hvis man tilmelder sig inden 30. januar, derefter 350,-.
Se mere på: www.andaluciabikerace.com
I går deltog jeg i mit livs første duathlon -og i dag ligger jeg brak og ømmer mig!
Et meget snedækket område øst for Buresø blev i går besøgt af mange (for mig at se) rutinerede triathleter og adventure-racere og en håndfuld seje mænd og damer, som jeg kender fra MTB-miljøet. Stævnepladsen havde 10-årsjubilæum i går, og trods af vejret dukkede ca. 100 deltagere op.
Længe har jeg villet afprøve duathlon (eller tri, hvis det var sommer), men da jeg oftest ikke får lov til at løbe, så er det umuligt. Da min træner foreslog at bruge duathlon-stævnet som træning i en sjælden weekend uden slushcup, vintercup eller andet, så slog jeg til og fortiede at jeg godt ved at dualthlon indeholder løb!
Snemasserne gjorde at løberuten var kortet af til 2,7km og mtb-ruten til 7km. At løberuten var kort, det var helt klart en fordel for mig som ikke har løbet siden august 2009. Og mens jeg lå 2′er på første løberunde, ja så glædede jeg mig til at give gas og avancere på mtb-runden. Sådan blev det så ikke! Cyklingen blev ca. 50% løb med cykel og 50% langsom, men afslappende cykling. Med lavere dæktryk havde jeg nok kunnet cykle lidt mere, men sandsynligvis stadig måttet se mig slået af en rigtig dygtig hurtigløber med/uden cykel.
Under alle omstændigheder et super godt træningspas med HØJ puls i over 2 timer, kun afbrudt af skoskift i skiftezonen. Mit mest (nej eneste) rutinerede træk var uden tvivl mine Ice Bug-sko, som jeg for 5 år siden fik sponseret af Extreme Sport til Transalp Challenge (!?), og som i går gav mig super fæste på de glatte løbespor!
Årets sidste træningslejr skulle være en langrendstur til Norge over jul og nytår! Intet blev rigtigt. Som ventet.
Sneen som vi havde overskud af i Danmark, da vi tog afsted den 22. december manglede i allerhøjeste grad her på Kvitfjell. Bare 10 af 130 km mulige langrendsspor var åbne -og på disse var det end ikke muligt at spore til klassisk. Til gengæld var her sindssygt koldt -mellem minus 15 og 20 og meget blæsende.
I takt med at temperaturen sneglede sig en smule opad, blev jeg syg. Øv!
Men heldigvis er jeg en doven skid og har derfor formået at nyde træningslejren som blev en dejlig afslappende juleferie med masser af bøger og familiehygge.
I dag var vejret lunt, bare minus 5 og fint solskin hele formiddagen; 2.5 timers skate i smukt landskab tolker jeg som et positivt tegn for en god kommende 2011-sæson!
Nu er det for alvor blevet vinter, ægte Hansen Flødeis-vinter! Derfor er løbsjersey’en også skiftet ud og øl-pigerne er blevet is-piger!
At vi er Hansen Flødeis-piger er dog ikke noget helt nyt, da vi efter både sejren i Cape Epic og Trans Alp modtog store, flotte vinder-is-pakker.
Tidligere var vi faste kunder i Ismejeriet i Istedgade, hvor der også blev solgt hansen Flødeis. De har virkelig ekspederet mig mange gange i cykeltøj på vej hjem fra træning. Da iskiosken lukkede, indvilgede isfabrikken heldigvis i at sponsere os med træningslejr og is.
Fall Race i Tisvilde
Mountainbike i snemasserne.
Resten af vinteren lufter jeg Hansen Flødeis-jersey’en til Slush Cup-løbene!
Kristine og Anna-Sofie til VM i maraton, St. Wendel
Det er fire måneder, to fuldtidsjob, 5+5 kg og en graviditet siden vi kørte VM i St. Wendel. Anna-Sofies mountainbike røg næsten direkte i kælderen og har stået støvet og gel-klistret kun afbrudt af et Heels-on-Wheels-løb, et HMTBK-arrangement og nu senest en Slush Cup-afdeling, hvor hun 15 uger gravid lige kørte en anden plads hjem: “Jeg nænnede ikke at overhale dig, Kristine”. Tak for den!
Selv satte jeg mig tungt mellem to stole i min iver efter at få prof. cyklist i topform og fuldtidsskolelærer på Ingrid Jespersens Gymnasieskole til at gå op i en højere enhed. Det kulminerede i slutningen af august med en kraftig blærebetændelse, skadet knæ, seneskedehindebetændelse i håndleddet og værst; I en spurt tabte jeg den samlede sejr i den Svenske Långloppscupen, som jeg ellers stod til at vinde for tredje år i træk!
I september gav jeg op og indledte min hidtil længste og mest seriøse pause; fortalte vidt og bredt om min beslutning om at lægge MTB-karrieren på hylden og indlede et almindeligt liv med café-besøg, Zumba-timer, fyraftensøller og veltilrettelagt undervisning af 7.a, 8.b og 9.a. Og så selvfølgelig at stifte familie -stærkt inspireret af Ana-Sofie!
September gik, oktober gik, november kom. Min træner Rune Larsen ringede forgæves, mailede forgæves, sms’ede forgæves; Til sidst mødte han op til Gribben, hvor jeg passerede ham flyvende i et af de ganske få øjeblikke, hvor jeg ikke stod og skiftede slange, pumpede, lappede eller kørte slingrende på halvflade dæk.
Midt i november blev jeg så alligevel mæt af det almindelig liv, som jeg gik (cyklede) og ventede på hele sommeren. Café-besøg er igen skiftet ud med lange cykelture, Zumba med styrketræning og fredagsøllerne med frossen energidrik, skoovertræk og flere lag tøj, som de seneste ugers kulde fordrer. Og hold kæft det er fedt! 7.a, 8.b og 9.a består, de lægger gerne ører til en god cykelhistorie i ny og næ og ledelsen har lovet at de mundtlige prøver i juni ikke kommer til at spænde ben for de World Cup- og Bundesligaløb, som jeg skal køre for MTB Landsholdet i udlandet i løbet af sommeren. Yes!
