Hotcup i Tisvilde

22. maj 2011. Skrevet af Kristine

Øverst på podiet i Tisvilde (Foto: Kim Holst)

Onsdag aften var der motionsløb i Tisvilde og traditionen tro var både rute og kagebord helt i top!

Der var masser af single track, men samtidigt muligheder for at overhale. Vi kørte på både genkendelige spor og -i hvert fald for mig- nye spor og trods regnen i dagene op til løbet, så var der kun mudder to steder på ruten. Alligevel lykkedes det mig at styrte to gange (på samme sted) og endda tage en rytter eller to med i faldet.

De seneste uger har jeg ikke cyklet meget, så det var totalt fedt at være i stand til at presse sig selv maksimalt, køre om kap med dem foran hele vejen og øge gennem næsten hele løbet. Det var virkelig fedt at komme i mål og føle at man havde kunnet give fuld gas og hive efter vejret hele vejen og ikke bare kørt på overlevelse og trætte ben.

Mit team Hansens Flødeis kunne bryste sig af ikke bare en, men to podiepladser denne gang. Flemming Therkelsen var på podiet i klassen “Mænd i deres bedste alder” og det gav vist “mersmak” som de siger i Sverige. Pas på derude!

Tak for et godt løb til Stimerol drengene!

Skriv en kommentar