I mål efter 2 etape (Foto:Peter Musch)
Helt ærligt! Det her er bare for FEDT! Anna-Sofie er fantom-stærk og når hun ikke trækker mig på de flade stykker, så kører hun med mine flasker på sitgningerne, hvilke der jo er ret mange af. Og hun har virkelig fortjent at være stærk og vise at hun er stærk. Både fordi hun trænede for sindsygt hele efteråret; lange kolde ture sent om aftenen, når Thomas var kommet hjem og kunne passe baby-Karlo; hun holdt motivationen oppe for os begge på vores alle regnfulde og lidt mislykkede træningsture i foråret. Og ikke mindst fordi hendes præstation i EM (Montebelluna, Italien) slet ikke viste hvor stærk hun egentligt er.
Heldigvis er jeg stærk i slutningen af etaperne og det er sikkert meget godt for min selvtillidsfølelse! De sidste to dage har jeg været ret træt på dagens første stigninger, men sidst på dagen kører vi de tabte ind igen og det er fedt at flyve fordi de ret så stegte herrehold, som troede de endelig havde fået skovlen under os. Som et tyskt hold så fint udtrykte det: I ser ud som om I lider og kunne stå af når som helst hele tiden, både 5 minuter inde i løbet, halvvejs og 5 minuter før mål. Tak for den siger vi. Og kæmper videre!
Vores forspring til andenpladsen er temmelig stort; lige godt en time, men vi giver alligevel hvad vi har både på stigningerne og de flade stykker, der hvor vi tillader os den luksus at kører lidt langsomt er faktisk når det går nedad. Jeg ved ikke om vi er blevet gamle eller hvad, men modet svigter lidt og man tænker mere på i morgen og resten af livet.
Apropos i morgen, så vebter kongeetapen på 107km og 3400hm. Det glæder vi os til!
