Apfossliga #2 og #3

4. juni 2011. Skrevet af Kristine

Damepodie: Alexandra Engen (S), Annika Langvad (DK) og mig (Foto: Tak til Anders Juul)

Kr. Himmelfart afholdt Varde Cykelklub anden afdeling af Apfossligaen i Sdr. Grusgrav. Banen var mega fed med masser af udfordringer både op og ned til trods for kun 70hm pr. omgang. Der var indtil flere drop, træstammer som skulle forceres opad bakke, store sten nedad bakke og andre store sten opad. På træningen dagen før var der lutter glade ansigter og det gentog sig på selve løbsdagen.
Vejret var usansynlig smukt og det var fedt at se drengene køre mens vi ventede på præmieoverrækkelserne. Både på herre- og damesiden var der kamp om pladserne, da både svenskere, nordmænd, finner samt et par tyskere havde lagt vejen forbi Danmark.

Fredag nåede jeg en smut forbi Blåbjerg Plantage og det fede MTB-spor dér, som jeg prøvede for første gang. Senere på dagen kørte jeg til Kolding og fik et par træningsrunder på den meget hårde bane med sindssygt mange højdemeter og stejle jordnedkørsler.

MTB Kolding stod i dag for et super godt arrangement med mange publikum og dejligt vejr. Der var endda lidt mudder på banen, hvilket er flot klaret med alt det gode vejr, vi har haft. Hvad Varde-banen havde i fun factor havde Kolding-banen i lidelsesfaktor. Man kunne ikke klare sig med smil og MTB-glæde som i Varde, her skulle der virkelig arbejdes med lårbasserne.

Tak for to gode arrangementer, hvor jeg sluttede som 3′er efter henholdsvis Annika Langvad og Alexandra Engen samt Alexandra Engen og Elisabeth Sveum.

Skriv en kommentar