Arkiv for august 2010

Dansk succes i St. Wendel

mandag, 9. august 2010. Skrevet af Kristine

I går, søndag kørte AS og jeg VM i maraton i St. Wendel i Tyskland. Vi havde fået lov at rejse med landsholdet og delte derfor værelse med Annika. Det er ikke helt til at sige hvem af os tre der var mest overstadig og glad for at være på MTB-tur i udlandet med andre dansktalende piger, det var vist uafgjort. Det var det til gengæld ikke til VM, hvor Annika blev 3’er, Kristine 7’er og AS 13’er. Man må sige at vi alle brugte hver en stump af vores potentiale!
Selve banen var 107km lang og indeholdt 2500hm fordelt på mindst 15-20 stigninger; det var op og ned, skarpt højre, venstre og op igen hele tiden. Vi kørte gennem mål ca midtsvejs; første sløjfe blev kørt utrolig langsomt, ingen ville trække og vi lå nærmest 25 piger i førergruppen og skubbede og byttede plads i en uendelighed -det var ret kaotisk. Anden sløjfe bød på flere stigninger som splittede feltet i mindre grupper og AS og jeg fulgtes et godt stykke. Siden fik jeg en cola og begav mig ud på et ensomt forfølgelsesridt, hvor jeg først hentede en gruppe med fem piger bl. a. Sally Bigham (England) og Yolande Speedy (Sydafrika), dem kørte jeg fra og inden mål hentede jeg yderligere to piger. Det var dejligt, fedt, surrealistisk at køre i mål som nr. 7. Min sidste langning kiksede, fordi Michael Borup ikke var der; først var det træls, men hurtigt kom jeg på at Annika nok havde mere brug for ham –og ganske rigtigt, i mål forstod jeg at hun var kommet 3’er efter at have ligget 2’er i lang tid. Respekt –og held og lykke i fremtiden!

VM i St Wendel

fredag, 6. august 2010. Skrevet af Kristine

På søndag er der Maraton VM. Det blir i år afholdt i St. Wendel i Tyskland. På den danske dameside har vi selskab af Annika Langvad og lige nu sidder vi faktisk alle tre i lufthavnen og glæder os til at komme afsted.

Ruten er lang og masser af op og ned, højre og venstre samt især grus og singletrack.

Vi glæder os!

Anna-Sofies eventyr

onsdag, 4. august 2010. Skrevet af Kristine

Anna-Sofie og Thomas Rønde-Nørgaard foran Jomfruens Egede

På trods af den nyelige sejr i Craft BIKE Transalp og forårets sejr i ABSA Cape Epic oplevede Anna-Sofie året største sejr eller måske nærmere eventyr, da hun og Thomas blev gift i lørdags. De holdt festen på Jomfruens Egede tæt på Fakse og hele dagen og festen var fantastisk.

Anna-Sofie og Thomas efter vigelsen i Øster Egede Kirke