Endelig er vores første blogg-indlæg klart! Og det har virkelig taget sin tid; Med Anna-Sofies lille baby Karlo, Kristines nye halvtidsjob på Johannesskolen og masser af daglig træning samt træningslejre på Playitas og Tenerife er tiden virkelig knap og at sætte sig ind i det virtuelles tekniske verden er -selv med Bo Skakkes hjælp, en langsommelig proces. Især når sengetiden -uden diskussion er kl. 22 alle ugens dage!

Billedet øverst er vores nye tyske team Rothaus-Cube, som HMTBK venligst hat udlånt os til i 2010. Hovedsponsoren Rothaus er et bryggeri fra Schwartzwald og deraf vores nye tilnavn: Øl-pigerne (Anna-Sofie fandt på det), men de laver også alkoholfrie øl!

Vi håber at mange vil følge os, når vi om 2½ uge drager til Sydafrika for at møde årets første store udfordring, som er etappeløbet Cape Epic. Det bliver et gensyn som vi både frygter og ser frem imod. Sidst var det en stor oplevelse, fordi det var vores første møde med Afrika, vores andet og helt klart fysisk hårdeste mountainbikeløb sammen og det eneste etappeløb, vi har kørt uden support: vi boede i telt, hentede og bragte vores tasker selv, vaskede cykler og  stod op kl 5 hver morgen, da starten gik kl 7. Det var ekstrem fugtig varme om dagen og kulde om natten og om morgenen. Etapperne var på op til 148km lange og ofte på ujævne jeep-tracks. Denne gang har vi i dyre domme købt hotelovernatninger, massage og chauffør. Vores gode sydafrikanske ven Rudy sørger for mekaniker-support til cyklerne samt vores transport til og fra lufthavnen. Desuden får vi morsomt og alvorligt selskab af Udo Bölts, som vi har lært at kende gennem vores tid som Factory Pilotes for CUBE Bikes.

Forberedelserne til det sydafrikanske eventyr har vi gjort til dels i det snedækkede Danmark; lange ture på Sjælland med frosne næser og tæer, ture på langrendsløjpen i Rude Skov og nu senest en dejlig tur til Tenerife. På den kuperede ø, hvor det i bogstavligste forstand altid går op eller ned, fik vi fire rigtig gode, lange træningsdage med masser af højdemeter samt to mindre gode, korte dage med masser af regn. For mor-Anna-Sofie blev lejren (som sædvaneligt) suppleret af vågne nætter med meget glad og aktiv, legelysten baby. Vi havde medbragt Verdens bedste Barnepige: Mie, som tog sig af børn, bleer og bananmos 24/7, men selv hun havde brug for nattesøvn en gang i mellem og vores evigt glade hjælpere: die silberrügge (søde, tyske pensionister) kunne vi ikke trække på om natten.

De sidste fysiske forberedelser inden det går løs i Cape Town bliver sandsynligvis interval- og bakketræning med de skrappe, flotte fyre og Cecilie fra HMTBK. Vi glæder os!